Hvad er fysioterapi
Fysioterapi er en evidensbaseret profession, der specialiserer sig i bevægelsesproblemer ved at undersøge og behandle de involverede strukturer (led, muskler, knogler, sener, ledbånd og nerver) samt rehabilitere via øvelser, programmer til hjemmetræning samt rådgivning om fx indretning af hjemmet mm til gavn for dyret. Alt dette er med til at vedligeholde og/eller øge funktionsniveau samt mindske risiko for skader.
Veterinær fysioterapi
Fysioterapi til dyr kan være til gavn for både dyr involveret i sport/væddeløb/konkurrencer, der skal kunne præstere bedre, samt kæledyrene hjemme i huset, der måske bare har behov for hjælp til mere dagligdags funktioner, og stort set alt der i mellem.
Målet med fysioterapi
- Mindske/fjerne smerte
- Øge/bevare bevægelighed og mobilitet
- Øge/bevare styrke, balance og koordination
- Øge/bevare funktion og præstationsevne
Fysioterapeutiske virkemidler
- Manuelle terapier: fx forskellige massage- og mobiliseringsteknikker
- El-terapier: fx varme/kulde, laser, ultralyd, muskelstimulation, magnetfeltsterapi
- Øvelser tilpasset den enkeltes situation og behov
- Programmer til hjemmetræning
- Rådgivning om fx indretning af hjem samt andre relevante områder, der kan være med til at gavne dyrets situation og funktion
Hvem skal du vælge/hvorfor vælge en autoriseret fysioterapeut
Titlen som fysioterapeut er herhjemme forbeholdt dem, der har taget en videregående uddannelse af 3 ½ års varighed, som giver ret til betegnelsen professionsbachelor i fysioterapi. Sundhedsstyrelsen udsteder autorisation som fysioterapeut på baggrund af udfyldt ansøgningsskema og indstilling fra uddannelsesstedet. http://www.sst.dk/Uddannelse%20og%20autorisation/Soeg%20autorisation%20dansk%20uddannet/Fysioterapeut.aspx
Der findes ingen beskyttelse af titlen som fysioterapeut til dyr, uanset om man kalder sig veterinær-/heste-/hunde-/katte-/dyre-fysioterapeut etc. Dette betyder, at ALLE, uanset baggrund, uddannelse og kvalifikationer kan kalde sig fysioterapeut til dyr.
Derfor, når du skal vælge fysioterapeut til dit dyr: se på personens baggrund/uddannelse. Er de oprindeligt uddannede fysioterapeuter eller ej? Har personen specialiseret sig i fysioterapeutisk behandling af dyr og hvordan? Der findes mange kurser og uddannelser, både officielle og private, fra længerevarende, videregående universitetsuddannelser, til korte kurser af 1-2 dages varighed! Og igen, der er ingen regler eller krav til hvad man har taget af disse før man behandler dyr med fysioterapi.
Recent Comments